en forælder der læser højt for sine børn

Øv jer på skolestart

Øv jer på skolestart

Blandt børnehavens travle hverdag og glade latter begynder de små eventyrer at forberede sig på deres næste store skridt: skolen. Skolen er som en ny verden, fyldt med nye venner, spændende udfordringer og masser af muligheder for læring. Men selvom det kan virke som en stor overgang fra børnehavens legende atmosfære og til skolens mere strukturerede verden, er der masser af måder, vi som forældre kan gøre overgangen så let og sjov som muligt for vores børn.

Én af de vigtigste måder at forberede vores små eventyrere på skolestart er ved at styrke deres selvhjulpenhed og selvstændighed, især når det kommer til hverdagsaktiviteter som måltider og tøjskift. Ved at gøre disse aktiviteter til leg og sjov, kan vi hjælpe vores børn til at føle sig mere trygge og selvsikre i deres nye omgivelser.

Det er ikke altid helt nemt som forældre at skulle finde ud af hvilke nye færdigheder vi med fordel kan lære vores børn, især inden skolestart. Derfor har vi lavet en liste med aktiviteter du så småt kan begynde at øve med dit barn. 

  • Selv at åbne sin madkasse
  • bruge bestik
  • knapper, lynlåse og snørebånd
  • Selv at lyne sin jakke / være selvhjulpen
  • Selv at binde sine sko
  • at vaske hænder - især efter toiletbesøg
  • klare toiletbesøg selv, både tørring og håndvask
  • øve sig i at smide affald i skraldespanden
  • hænge overtøj op
  • skifte tøj hurtigt uden hjælp (idræt)
  • Vente på tur
  • opbyg rutiner i dagligdagen
  • Træn barnet i at lytte og genfortælle historier, generelt lad barnet fortælle om deres dag
  • lær dem at pakke deres egen skoletaske
  • enkle rengøringsopgaver som feje og tørre op efter sig

Ved at øve disse færdigheder, om så det bare er nogle enkelte af dem, kan du gøre det mere trygt for dit barn, da situationerne vil være genkendelige, selvom omgivelserne er anderledes. Ved at man øver det i hjemmet, kommer barnet også til at øve det med en voksen, de er trygge ved. De skal trods alt igennem en stor overgang og lige lære deres nye lærer at kende i skolen.