Nyt spændende samarbejde skal gøre læsning sjov og overskuelig
Vi er meget glade for at kunne fortælle om vores nye samarbejde med Finurlige Fif – en kreativ virksomhed der har specialiseret sig i at gøre læring sjov og legende for børn.
Hvorfor lige dette samarbejde?
Hos Forældrebutikken ved vi hvor vigtigt det er at skabe gode rammer omkring børns læring. Vi ved også at læsning ikke behøver at være en kedelig opgave, hvor man bare sidder stille på en stol med næsen i en bog. Derfor er vi særligt begejstrede for at kunne præsentere dette samarbejde, hvor Finurlige Fifs kreative tilgang møder vores viden inden for struktur og visuelle hjælpemidler.
Hvem er Finurlige Fif?
Finurlige Fif er et kreativt univers, der skaber inspirerende læringsmaterialer og aktiviteter for børn, forældre og undervisere. De har netop udgivet bogen "50 finurlige læsefif", som giver forældre konkrete idéer til, hvordan man kan lege med læsning sammen med sine børn. For eksempel kan man sammen bygge en hyggelig læsehule, hvor barnet kan kravle ind og fordybe sig i bøgernes verden, eller man kan lave en sjov ord- og sætningsjagt, hvor man bruger kroppen aktivt til at finde udvalgte ord fra bogen rundt omkring i hjemmet. Det er bare to af de mange kreative måder, bogen viser hvordan man kan gøre læsning til en spændende aktivitet.
Hvordan supplerer vi hinanden?
I Forældrebutikken arbejder vi hver dag med at skabe struktur og overskuelige rammer i hverdagen. Vi ved, at tydelige rammer og visuel støtte kan gøre en kæmpe forskel for både børn og voksne.
Når dette kombineres med Finurlige Fifs kreative og legende tilgang til læring, får vi det bedste fra begge verdener:
- Sjove og engagerende læseaktiviteter
- Tydelig struktur der gør det nemt at følge med i fremskridt
- Visuelle hjælpemidler der skaber overblik
- Konkrete værktøjer der støtter læseudviklingen
Vores fælles Læselyst-pakke
For at gøre det nemt at komme i gang, har vi sammensat en særlig Læselyst-pakke.
Pakken indeholder tre vigtige elementer, der tilsammen skaber de perfekte rammer for gode læsestunder:
- Bogen "50 finurlige læsefif", der er fuld af inspirerende idéer til at skabe læselyst derhjemme
- En visuel Time Timer, der hjælper med at sætte en tydelig ramme for læseaktiviteten
- En særligt udviklet tjekliste, der motiverer og hjælper med at holde styr på de daglige læsemål
Vil du vide mere?
Er du nysgerrig på hvordan du kan bruge
"50 finurlige læsefif" derhjemme? Vi har skrevet et uddybende blogindlæg i serien Forældrebutikken anbefaler, hvor vi dykker ned i bogen, og fortæller om hvorfor vi synes den er et godt værktøj til at skabe læselyst.
Dyk ned i Finurlige Fifs fantastiske læringsunivers her!