Forældrebutikkens foretrukne ergoterapeut

Hjerne Sund Ergoterapi

Hjerne Sund Ergoterapi

Vi er utroligt glade for at kunne præsentere vores samarbejde med Line G. Ruwald fra Hjerne sund ergoterapi. Line er en erfaren ergoterapeut, som arbejder med at rådgive og vejlede institutioner i Jylland omkring, hvordan visuel struktur kan blive en naturlig del af børnenes og pædagogernes hverdag. Med hendes viden og ekspertise hjælper hun med at skabe ro, overblik og tryghed i dagligdagen – noget, vi ved, har stor betydning for både børn og voksne.

Hos Forældrebutikken er vi altid på udkig efter fagfolk, der kan hjælpe os med at videreudvikle vores produkter. Samarbejdet med Line er et eksempel på, hvordan vi drager nytte af professionel indsigt til at sikre, at vores visualiseringer er både pædagogisk meningsfulde og praktisk anvendelige. Vi er dybt taknemmelige for hendes input og glæder os over at kunne dele den viden og erfaring, hun bringer med sig.

Hvorfor anbefaler Line G. Ruwald Forældrebutikken? 

Som ergoterapeut anbefaler jeg Forældrebutikkens produkter, som et hjælpemiddel til familier og børneinstitutioner, der vil skabe en bedre visuel forståelse og øge trivsel.

Piktogrammer støtter barnets selvtillid i at kommunikere og herved at udtrykke sine behov. Når barnet opnår at føle sig forstået, giver det det bedste udgangspunkt i at opnå mindre frustrationer og en bedre relation. 

For mange børn giver rutiner og struktur igennem dagen en bedre trivsel. Dette gælder især børn med særlige behov f.eks. tosprogede eller neurodivergente børn. At give institutioner og forældre en fælles ramme for kommunikation, støtter samarbejdet og skaber genkendelighed der giver en tryg overgang mellem hjem og institution.  

Produkterne er lette et bruge og flere kan bruges i forskellige sammenhæng, så det matcher barnets behov. Piktogrammerne kan skræddersyes til lige netop ét barn. De kan også bruges i større børnegrupper. Igennem enkle visuelle figurer, rammer de barnets interesse og nysgerrighed. Børnene fanger hurtigt hvad de skal og hvilken rolle de skal træde ind i. De ved straks hvad der forventes og det motiverer dem til at være en del af ”legen” hvor de voksne sætter rammerne.

Barnets selvtillid skabes når de selvstændigt mestrer at udføre en aktivitet og herved når målet med let støtte eller helt selvstændigt. Du giver barnet en følelse af mestring i eget liv, når de opnår selvstændighed og en stor portion selvtillid, når du skaber de rigtige rammer igennem piktogrammer.  
Børn aflæser lynhurtigt en voksen, når det handler om tonefald. De spejler sig i de voksne, hvis vi i vores adfærd viser at vi er pressede og herved giver en kommando: ”tag, nu dit tøj på – vi skal afsted NU”. Ved at bruge piktogrammer giver du barnet mulighed for at bruge sanserne (fx synet) til at aflæse en given opgave. Herved undgår du at ”smitte” barnet med dit kropssprog og toneanfald. For nogle børn handler det om at være i kontrol i en given situation. Er de ikke i kontrol, kan det aflæses på deres verbale og motoriske adfærd og vi kan opleve konflikter.

Forældrebutikkens produkter giver de bedste visuelle muligheder igennem hele dagen og igennem flere forskellige dagligdags aktiviteter, som du ønsker at tage til nye højder.

Forudsigelighed giver tryghed hos barnet, når de ved hvad der forventes af dem. Børnene vil derfor få de bedste forudsætninger, for at regulere deres verbale og motoriske adfærd.

At bruge visuel struktur skaber forudsigelighed og velkendte rutiner.

Ved brug af Forældrebutikkens produkter, skabes der et pædagogisk læringsmiljø, hvor vi giver dem ejerskab og mulighed for at opnår en bedre trivsel samt en bedre forudsætning for læring og udvikling. 

Børnene elsker det!

Hos Hjerne Sund Ergoterapi vil jeg hjælpe dig med at opnå en bedre hverdag. Igennem flere år har jeg hjulpet mennesker med en funktionsnedsættelse til at mestre deres liv. Ud fra deres individuelle ønsker til at forandre en problematik, har vi igennem struktur, energiforvaltning og sanseintegration, gjort det muligt. De fleste ønsker at kunne klare sig selv eller klare sig selv med mindst mulig hjælp. 

Ergoterapeut og konsulent

Line G. Ruwald

Er du blevet mere nysgerrig på Line og hendes arbejde kan du finde hende på Hjerne sund ergoterapis hjemmeside eller på Instagram og Facebook 

kontakt: hjernesundergoterapi@gmail.com